smo-speedway.dk © 2008 • Privacy Policy • Terms of Use

 

 Sportsmotorklubben

 

             Odin

 

Fra morgenstunden den 19. maj 1946 øsede det ned. Vejene til Fangel blev opkørte og plørede. En aflysning lurede lige om hjørnet, men da vejret klarede op, blev den nye motorbane i Fangel alligevel indviet. Og med succes. 5.000 mennesker fandt vej til Sports Motorklubben Odins jordbane. De mange mennesker skabte en mængde parkeringsproblemer, og flere beboere i Fangel tjente sig en lille ekstra skilling ved at åbne deres græsmarker. Den megen regn gjorde banen blød, og det skabte flere ulykker, men hver gang blev stormen redet af. Dagen bød på mange spændende opløb, og publikum fik rigelig motorrøg og spænding for pengene. Fangel Motorbane fik en smuk start. Sports Motorklubben Odin havde allerede som nydannet klub i 1938 anlagt en motorbane i Otterup. Udbruddet af 2. verdenskrig satte dog et brat punktum for hele foretagendet, og banen blev pløjet op og udlagt til landbrugsjord. Drømmen om en god førsteklasses motorbane var imidlertid ikke glemt, og en banefond blev dannet i krigsårene, hvor en del af klubbens aktiviteter lå underdrejet. En kommende motorbanens succes var stærk afhængig af dens beliggenhed. Derfor blev Odenses nærmeste omegn gennemtrawlet for at finde en egnet placering. Da der atter blev givet grønt lys for motorløb, fik klubben en ordning med Fangel Sogneråd. Her var gode trafikale forbindelser fra alle sider. Det første spadestik til Fangelbanen blev taget i efteråret 1945, men så begyndte vanskelighederne at tårne sig op. Det var umuligt at skaffe byggematerialer, hvilket forsinkede byggeriet. Godt hjulpet af de ældre medlemmers gode kontakter blev der dog hurtigt fundet udveje. Medlemmerne byggede selv banen og gravede, planerede, hentede træ ind fra skoven, huggede det til og rejste banen. Med åbning af Fangel Motorbane var drømmen om en egen motorbane endelig gået i opfyldelse. Fangelbanen lagde allerede i 1947 jord til de danske mesterskaber. Et vellykket arrangement, der blev kronet, da den lokale Johs. Hansen løb med titlen i 500 ccm-klassen med sidevogn – samtidig satte han ny banerekord. Fangelbanen var blot én blandt flere motorbaner, der skød op. Da banen i Langesø lukkede i 1949, fik Fyns Motor Sport, der i midten af 1950’erne var landets største motorklub med 1.35 medlemmer, en ny motocrossbane i Højbjerg. Der blev også kørt løb på Fyns Væddeløbsbane, ligesom Odense Atletikstadion lagde slagger til speedwayløb. Tusinder af odenseanere oplevede den internationale speedwayelite sætte hinanden stævne i Odense fra de tidlige 1950’ere og frem til 1965.

 

På banen blev der bl.a. kørt den nordiske WM finale i speedway. Byens traditionsring motorsportsklubber klarede sig godt indtil 1970?erne og 1980’erne, hvor motorfolket fik kniven på struben af miljømyndighederne. Især de mange støjklager fra naboer truede banerne i både Fangel og Højbjerg. Motorbaner var et af de områder, hvor Odense haltede bagefter andre byer. Byen savnede i 19’erne både en ordentlig speedway- og gokartbane. Nye skrappere regler for støj kom op gennem 1980èrne og 1990èrne til at overdøve motorfolkets håb om bedre forhold. F.eks. var Danmarks ældste jordbane, Fangelbanen, der tillige var Fyns eneste motorbane for biler, i overhængende fare for at lukke. Ejeren, Peter Færgemann, var i 1987 klar til at opgive kampen, da enkelte af banens naboer klagede over støj- og miljøproblemer. Andre af landsbyens beboere bakkede dog motorbanen op, og i sidste øjeblik blev banen reddet. Også motocrosskørerne fik de nye skrappe miljøkrav at føle. På banen ved Højbjerg førte Fyns Motor Sport gennem 1980’erne en lang og sej kamp mod naboer og myndigheder for at kunne give den gas. Fyns Motor Sport købte allerede i 1952 det store område ved Korup, efter at klubben i 1949 var blevet opsagt fra sit tidligere tilholdssted ved Langesø. Dengang lå banen isoleret, men efterhånden kom flere boliger til området, og samtidig tog protesterne over støj og støv til i styrke. En lind strøm af klager fulgte, og banen overlevede kun, fordi den kørte i laveste gear. Hvis støjen blev dæmpet med færre løb og mindre træning, måtte klubben godt holde hjulene i gang på banen, indtil en ny bane var etableret. I midten af 1990’erne kørte Højbjergsagen helt fast, og ombygningsplanerne for motocrossbanen døde sammen med sergentskolen i 1993. politikere og planlæggere havde satset på de naturskønne omgivelser i Højbjerg som stedet for den mørkeskydebane, der var betingelsen for sergentskolens flytning til Odense. Odense Kommune troede, at man i samme ombæring kunne løse problemet med motorsportsfolkene, men havde gjort regning uden vært. Beboerprotesterne var massive, og de protesterende fik til sidst medhold i, at uvurderlige naturværdier ville gå tabt, og løbet var kørt for motorbanen i Højbjerg. Odenses dage som garnisonsby – og motocrossby – var talte. Ingen motocrosskørere har siden boltret sig i bakkerne ved Højbjerg.